IT-sikkerhed - Hvorfor FortConsult?

IT-sikkerhed: Det brænder vi for 
Vi ser IT-sikkerhed som mere end bare et job. Vi er nysgerrige og sætter en ære i konstant at skaffe os ny viden og dygtiggøre os, så vi altid er skarpe i kampen mod de trusler som du og din virksomhed måtte stå overfor.

Vi udfordrer dig gerne på en konstruktiv måde, og stiller spørgsmålstegn ved den måde du måtte tænke IT-sikkerhed på; for som vi siger: "Hackers don´t give a s...!"

Alt det tjener et formål: at bringe din virksomhed op på et endnu højere sikkerhedsniveau, så du på forsvarlig vis kan drive din forretning.

Vi giver klar besked om din IT-sikkerhed
Selv om vi er teknisk velfunderede, bestræber vi os på at tale "menneskesprog" og give eksempler, der illustrerer problemstillingerne i praksis - samtidig med at vores rapporter er overskuelige og nemme at gå til.

Vi er uvildige i IT-sikkerhed
Vi forhandler ikke IT-sikkerhedsprodukter som fx firewalls, antivirus-software, IDS/IPS mv.  Det betyder, at du kan være sikker på at modtage uvildige vurderinger og anbefalinger fra os, som ikke er farvet af produktmæssige interesser.

Vi har en stærk track record
Vores IT-sikkerhedskonsulenter har mange sikkerhedscertificeringer. Men hvad nytter certificeringer, hvis de ikke går hånd i hånd med praktisk erfaring? Vi har efterhånden tusindvis af IT-sikkerhedsprojekter "på samvittigheden", og vi udfører i dag langt over 300 projekter årligt. Det er din sikkerhed for, at vores vurderinger og anbefalinger ikke bliver teoretiske, men understøttes af kvalificeret erfaring.

Vi stræber efter høj kvalitet i vores leverancer
Når vi taler om at levere høj kvalitet, så mener vi det, og vi arbejder på flere fronter for at sikre os, at kvaliteten holder sig i top. Når vi afslutter et projekt beder vi dig om at give os en karakter for, hvor tilfreds du er med kvaliteten af den opgave, som vi har løst for dig. På en 10-skala opnåede vi sidste år et gennemsnit på 8,5. Det er vi godt tilfredse med, men vi lader os ikke nøjes med det.  Du kan læse mere i afsnittet om kvalitet.

Vi sætter vores præg på it-sikkerhedsdebatten
Vores grundlægger og adm. direktør Ulf Munkedal benyttes ofte af de danske medier, når journalister ønsker udtalelser som vedrører IT-sikkerhed. Ulf er mangeårig chapter leader for det danske chapter af OWASP. OWASP (the Open Web Application Security Project) er en non profit-sikkerhedsforening, som arbejder for, at virksomheder udvikler, køber og vedligeholder sikre web-applikationer. Organisationen, som startede uformelt i USA i 2000, har allerede 72 afdelinger og ca. 3.000 medlemmer på verdensplan - heraf et kontor i Danmark.

Vi afholder løbende webinars og 1-2 gange årligt åbne seminarer om IT-sikkerhedsemner, som er oppe i tiden. Vi holder ligeledes lukkede seminarer eller indlæg for virksomheder og interessegrupper.

Vi deltager hvert år på flere sikkerhedskonferencer i ind- og udland og bidrager ofte med foredragsholdere på en række af dem - fx DefCon (Las Vegas), Hacktivity (Ungarn) and Power of Community (Sydkorea).

 

Address

FortConsult A/S
Svanevej 12
2400 Copenhagen NV
Denmark

Phone: +45 7020 7525
Email. info@fortconsult.net

PCI Certificates

Part of NCC Group